Mit navn er Cathrine Winther Rasmussen, og jeg har været lærer i folkeskolen siden 2012 i Aalborg Kommune med linjefag i dansk, specialpædagogik og dansk som andetsprog (DSA).
I 2017 blev jeg kompetenceskolevejleder i Aalborg Kommune. Denne rolle giver mig mulighed for at vejlede og støtte lærere på tværs af skoler i deres arbejde med flersprogede elever. Mit arbejde omfatter bl.a. sprogvurderinger, aktionslæringsforløb, forældresamarbejde og didaktisk vejledning.
I 2018 afsluttede jeg uddannelsen som DSA-vejleder.
I 2019 lancerede jeg skolelærerlife.dk. Her deler jeg undervisningsmaterialer og idéer, fordi jeg tror på værdien af fællesskab og videndeling blandt lærere.
I 2021 blev jeg færdiguddannet som læsevejleder.
I 2024 debuterede jeg som lærermiddelsforfatter med bogen Brug sproget! Ideer til sprogudviklende aktiviteter i alle fag, udgivet hos Gyldendal.
Jeg samarbejder løbende med forskellige forlag om udvikling af undervisningsmaterialer og idéer, som du kan finde rundt omkring på hjemmesiden. Skriv gerne til mig, hvis du har en god idé.
Jeg håber, at mine erfaringer og idéer kan inspirere dig – uanset om du søger nye materialer eller tilgange til undervisningen.
