Opgaver til bøger – Litteraturforløb

Herunder finder du spændende litteraturforløb der passer til indskolingen og til mellemtrinnet. Til nogle af titlerne er der to dokumenter til samme bog – En med lærervejledning og en med materialerne.


Kopiering fra denne hjemmeside må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node, og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. 🙂


Rokkearm

Skrevet af Tine Kej og illustreret af Martin Jørgensen.

Nogle får en rokketand, andre får en rokkearm. Rokkearm handler om Anton på 8 år der ikke har fået nogen rokketænder endnu. Ikke en eneste. Men en dag begynder hans højre arm at opføre sig mærkeligt. Den bliver mere og mere løs, indtil den til sidst hænger og dingler i en tynd tråd. Heldigvis flytter Moster snart ind i familiens lille rækkehus, og hun kender alt til rokkearme.

Rokkearm er en sjov, grotesk og rørende roman om at føle sig anderledes – fyldt med humor, venskab, halloween og rock! Bogen anbefales til jeres indskolingselever.

Der er lavet to forskellige materialer til bogen:

Materialet henvendt til 1.-2. klasse tager udgangspunkt i den gode dialog om bogen, hvor der arbejds med kapitelopgaver. Disse kan med fordel printes med for-og bagside. Hæng dem op på opslagstavlen. Når kapitlet er læst, vender I forsiden om, og opgaverne kommer til syne. Dette gør det visuelt for eleverne, hvor I er kommet til i bogen samtidig med, at der er gjort klar til hele forløbet med bogen. Der hører også enkelte arbejdsark til opgavesættet. Arbejdsarkene udleveres til eleverne, når de kommer til opgaven.

Materialet henvendt 2.-3. klasse er inddelt med før – under og efter læsning af bogen og der er lavet 1-3 siders opgaver til hvert kapitel. Eleverne skal svare på spørgsmål, tænke selv og udfolde sig kreativt ved blandt andet at lave deres egen ‘arm-fe’ 🙂

Materialet er lavet i samarbejde med forlaget Alvilda. Der er givet rettigheder til at anvende illustrationer fra bøgerne.

Far og Papa – Hvad er en flygtning?

Skrevet af Kaspar og Lambang Arianto. De skønne Far og Papa billedbøger sætter ord og billeder på børn store spørgsmål om alt fra krig til kærlighed. I bogen ‘Hvad er en flygtning’, er familien taget i svømmehallen, hvor de møder Iris, der er flygtet til Danmark fra et andet land. Men hvad er en flygtning egentlig? Det kan Far og Papas magiske Magifon selvfølgelig svare på.

Der er lavet to forskellige opgavehæfter til bogen. Et lærerhenvendtmateriale der tager udgangspunkt i principperne for dialogisk læsning (målrettet ca. 0.-1. klasse) samt et elevhæfte, hvor eleverne skal udarbejde en tidslinje, svare på spørgsmål og udfolde sig kreativt sammen med Magifonen (målrettet ca. 1.-2. klasse). Der er ligeledes lavet 20 samtalekort som kan være udgangspunkt for en fælles samtale, efter bogen er læst.

Materialet tager udgangspunkt i venskaber og skaber dialog om, hvordan man tager godt imod en ny klassekammerat, som fx kommer fra et andet land eller taler et andet sprog.

Materialet er lavet i samarbejde med forlaget Alvilda og RØDE KORS. Der er givet rettigheder til at anvende illustrationer fra bøgerne.

Sol over indre by

Skrevet af Sophie Souid og illustreret af Emilia Rubæk. Læs alle de tre skønne bøger om den seje, opfindsomme og viljestærke Sol. Fælles for bøgerne er massevis af humor, men der er bestemt også dybere lag, der får en til at reflektere over diversitet og mangfoldighed.

Der er lavet tre forskellige materialer til de tre bøger, der henvender sig til indskolingen:

I SOL over indre by og historien om en jahat er der lavet et elevhæfte, som udleveres til hver elev. Her er der både læseforståelsesopgaver, inferens og fokus på ordforråd. Der er naturligvis også en kreativ opgave.

I SOL over indre by og historien om en ilder er der lavet fire korte opgaver, som eleverne kan arbejde med efter læsningen. De kan enten lave en sol med Sol, tegne eller skrive.

I SOL over indre by og historien om en mavepine er der lavet et lærerhenvendt materiale, som tager udgangspunkt i principperne for dialogisk læsning. Der er forslag til nedslag til de tre gennemlæsninger samt sjove og kreative opgaver til sidst.

Materialet er lavet i samarbejde med forlaget Carlsen. Der er givet rettigheder til at anvende illustrationer fra bøgerne.

Den magiske luftballon

Skrevet af Nicole Boyle Rødtnes og Salina Schjødt Larsen. Den skønneste julefortælling og Conrad, Leonora og Julander, der skal ud og opfylde juleønsker verden rundt, så det kan blive jul.

Opgavehæftet henvender sig til jeres indskolingselever.

Materialet er lavet i samarbejde med forlaget Alvilda, der har givet rettigheder til at anvende illustrationer fra bøgerne.

Flintarkiverne – Operation Flyveøgle

Skrevet af Thomas Arnt og K. L. Berger. Operation Flyveøgle er en del af en serie og den herlige Storm August William Flint, der bare ikke kan komme i skole til tiden – og I drømmer ikke om, hvilke eventyr der forstyrrer ham – flyveøgler, Men in black, broccolismåkager, fjerne galakser, rumskibe og robotter.

Bøgerne er skrevet i lix 25, og henvender sig til 3.-5. klasse.

Bøgerne er lavet i samarbejde med forlaget HiReader, der har givet rettigheder til at anvende illustrationer fra bøgerne.

Ronni Romario – Jorden mod Neptun

Skrevet af Laura Helena Pimentel da Silva. Ronni Romario er en serie med 4 titler, der henvender sig ca. 3.-5. klasse. En virkelig herlig fodbold/science fiction-serie om fodbold, rumvæsner og venskaber.

I Jorden mod Neptun skal de spille fodboldkamp mod planeten Neptun – heldigvis på hjemmebane! Holdene er U13, men der er bare lige det, at på Neptun svarer et enkelt år til 165 år her på jorden! Så det er nogle ret store rumvæsner, de skal spille imod. Fodboldholdet har heldigvis en fantastisk træner, som hjælper holdet ekstra godt på vej. Hvordan ender kampen, tænker du måske? Der må du selv i gang med at læse – og det er noget af en gyser!

Bøgerne er lavet i samarbejde med forlaget Leitura, der har givet rettigheder til at anvende illustrationer fra bøgerne.

Dødens sang

Skrevet af Kenneth Bøgh Andersen. Bogen har fire korte og letlæste gysernoveller. Eleverne kan arbejde med spørgsmålene på oversigterne i små grupper, inden næste novelle læses.

Prisen for et venskab

skrevet af K. L. Berger. Bogen er en del af en serie på tre titler. I lærervejledningen står der, at materialerne henvender sig fra 5.-6. klasse, men jeg tænker faktisk, det henvender sig mere til 3.-5. klasse.

Hvor meget er din bedste ven værd? En dag møder Phillip og Viktor en sær fremmed, der giver drengene et tilbud de ikke kan afslå – muligheden for at få et ønske opfyldt. Alt hvad de skal gøre er at give afkald på et minde. Et de aldrig vil huske at de har haft. Noget helt og aldeles ubetydeligt. Men hvad der først virker ubetydeligt, kan pludselig blive meget vigtigt.

Bøgerne er lavet i samarbejde med forfatteren, der har givet rettigheder til at anvende illustrationer fra bøgerne.

Letlæste klassikere

Straarup og Co har udgivet en masse letlæste klassikere, som henvender sig til mellemtrinseleverne. Herunder finder I opgavehæfter til alle titlerne. Hæfterne er på 28 sider, hvilket betyder, at opgaverne kan laves til et hæfte.

Bøgerne er lavet i samarbejde med forlaget Straarup og Co, der har givet rettigheder til at anvende illustrationer fra bøgerne.

Du siger det ikke!

En virkelig fin bog til jeres mellemtrinselever. Bogen er en del af en serie hos forlaget Carlsen, der hedder ‘Huset’. Du siger det ikke handler om Viggo, der bor sammen med sin mor i en lille lejlighedsbygning, hvor de hjælpes ad med tjansen som vicevært. Viggo elsker bærfarver, palietter og så elsker han at sy. En ny pige flytter ind i bygningen med sin familie og bliver hurtigt venner – dette venskab bliver dog hurtigt sat på prøve.

Bøgerne er lavet i samarbejde med forlaget Carlsen, der har givet rettigheder til at anvende illustrationer fra bøgerne.

Myrepatter-serien

Skrevet af Laura Helena Pimentel da Silva. Tre vaskeægte klimagysere! Hele serien handler om vores klima, og hvilke forfærdelige ting der kan ske, hvis vi ikke passer på.

Bøgerne kan læses uafhængigt at hinanden og henvender sig til mellemtrinnet – til dem der kan klare et godt gys!

Bøgerne er lavet i samarbejde med forlaget Leitura, der har givet rettigheder til at anvende illustrationer fra bøgerne.

Super4

Skrevet af Ry Kristensen. Super 4 er en serie bestående af 3 titler. Bøgerne og materialet henvender sig til ca. 5.-6. klasse.

Super 4 handler om tyggegummi, uventede venskaber, terrorister og superkræfter. Vi møder Max på 13, som uheldigvis vinder 1. præmien i en tyggegummiboblekonkurrence. Præmien er et ophold på sommerskolen Anabelle, og modvilligt tager Max afsted. Skolen, som vrimler med rige børn, er en helt ny verden for Max – og terroristerne, der overtager skolen samt nye venskaber og overraskende superkræfter, var heller ikke noget Max havde troet, han skulle opleve i sin sommerferie.

Bøgerne er lavet i samarbejde med forfatteren, der har givet rettigheder til at anvende illustrationer fra bøgerne.

Halloween på Galgebakken

Gysende serie til mellemtrinseleverne. Der er 10 bøger i serien, og hver bog følger hver af de i alt ti børn, der alle bor på Galgebakken. Serien finder sted 31. oktober og viser deres forskellige oplevelser af den helt samme dag og aften.

Bøgerne er letlæste og skrevet i lix 9-11. Alle opgavehæfterne er lavet således, at de kan printes som et hæfte. Derfor vil der være både for-og bagside ved download.

Bøgerne er lavet i samarbejde med forlaget Straarup og Co, der har givet rettigheder til at anvende illustrationer fra bøgerne.

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen