Tillægsord

Jeg har lavet en ny lille aktivitet, som hos mig, skal bruges næste skoleår, når jeg skal starte en 4. klasse op ( regner jeg da med? 😉 ).

Der er lavet i alt 30 forskellige kort med billeder, som skal bruges til at træne tillægsord.

Kortene kan bruges på flere forskellige måder og jeg tænker kun at jeres fantasi sætter grænserne. Herunder kommer lidt ideer.

  1. Eleverne sidder i 4 mands grupper og får udleveret et sæt med alle 30 kort. De første kort vendes og eleverne får f.eks. 3 minutter til at skrive alle de tillægsord, der passer til billedet ned. Når tiden er gået læser alle deres ord højt og børnene kan notere nye og lade sig inspirere af hinanden.
  2. De kan også bruges som walk’n’talk. Eleverne skal i par ud og beskrive kortene for hinanden. De får 15 kort hver, og skal ud på gangen eller helt ud, hvis vejret tillader det, og skal beskrive (med tillægsord) kortet for den anden så godt som muligt, og den anden elev skal så gætte, hvad der er på billedet. Man kan lade regler med eleverne om, at de minimum skal sige 5 ord (eller mere) inden der må gættes.
  3. De kan også bruges som brain-break. Eleverne har enkeltvis lavet stikord til 15 billeder. De er sammen to og to. Når der er skrevet stikord til alle kort bytter eleverne stikord og skal nu vha. disse stikord på jagt ude på gangen efter det rigtige billede, der passer.

Kortene kan sagtens bruge i både indskolingen og mellemtrinnet, det kommer an på, hvilke krav I sætter til opgaven tænker jeg.

I kan hente kortene her: http://xn--skolelrerlife-8fb.dk/?page_id=45

Indlæg oprettet 25

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen