Det store læsespil

Mine elever har igen i januar måned frilæsning på programmet i morgenbåndet. En af de ting vi laver i denne måned er blandt andet ‘det store læsespil’.

Jeg synes altid, det er vigtigt at læsebånd ikke bare er stillelæsning på sin pind. Men derimod bliver 20 minutter med fokus på alt det spændende og sjove, man kan lave med læsning – også sammen. Vi prøver derfor kræfter med dette lille spil, og det har allerede vækket stor begejstring i 6. klasse. Jeg har printet spillet i A3.

Jeg sætter dem i små grupper (2-3 elever på spil – ikke mere!). Der skal bruges en terning og brikker til eleverne (vi bruger oftest bare centicubes). Den første elev kaster med terningen og skal udføre det, som står på feltet. Rammer man et felt med en pil skal man rykke tilbage – men begge felter skal udføres – altså både det felt man landede på, og det felt man rykker tilbage til.

I henter spillet under ‘Dansk på mellemtrinnet’ og ‘Læsning’.

Der er også lavet en udgave til min 3. klasse, som I finder under ‘Indskolingen’ i topmenuen. Her har jeg flettet lidt bevægelse ind i nogle af felterne. Det er versionen I ser herunder, spillereglerne er de samme 🙂

Indlæg oprettet 25

6 tanker om “Det store læsespil

  1. Det ser simpelthen så fantastisk ud og noget jeg rigtig gerne vil bruge til min klaser. De kender dog ikke de danske betegnelser for ordklasserne. Er det muligt med en redigerbar version?
    Mange hilsner fra
    Nina

  2. Hej
    De er så lækre og min klasse elsker dem. Dejligt at læse på en anden måde end den vi plejer.
    Er det muligt at laver de gule felter med sort skrift? De er desværre meget svære at læse
    Med venlig hilsen Anita

    1. God du skriver! Havde lige en kollega, der sagde det samme! Min mand har printet min udgave på en vældig smart printer på sit arbejde, så der så det fint ud!
      Jeg har allerede lavet en anden udgave med lille cirkler i stedet, jeg lægger den op nu!

  3. Læser de i hver deres frilæsningsbog. Fx ved ekkolæsning og I skiftes til at læse et ord ad gangen?

    1. Ja, de har deres egen frilæsningsbog med 🙂 Men opgaven på det felt de rammer, løses i den bog, der tilhører den elev, der er landet på feltet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen