Læs og forstå

Jeg søgte nettet tyndt i sidste uge og spurgt jer på Instagram efter ‘Læs og forstå’ opgaver til mellemtrinnet.

I var rigtig mange, der skrev, at det også var noget I var på jagt efter, men udover Alineas ‘Tid til læseforståelse’, var der faktisk ikke så meget andet.

Vi har netop afsluttet ‘Tid til læseforståelse’ i 6. klasse, og vi har også arbejdet med den i både 4. og 5. klasse. De er virkelig gode, og jeg glæder mig altid til at tage dem i brug. Har man indskolingen er der også lavet ‘Tid til minilæseforståelse’.

Men jeg fandt altså ikke det, jeg søgte, hvilket betød at jeg først og fremmest lånte løs af alt muligt på CFU (som kommer på onsdag, jeg skal nok give en lille update), og så gik jeg ellers selv igang. Jeg har indtil videre fået lavet 5 forskellige ‘Læs og forstå’ til mellemtrinnet med emner, jeg ved er et hit ved mine unger.

Jeg skal selv bruge dem i marts måned, hvor vi igen har frilæsning på programmet i morgenbånd. Som jeg tidligere har nævnt, er det vigtigt for mig, at frilæsning i morgenbåndet ikke bare bliver ‘sid på din mås og læs – stille’, men derimod bliver sjove, spændende og ikke mindst udviklende aktiviteter med læsning i højsædet.

Jeg har udformet opgaverne, så de kan løses på ca. 20-30 minutter, hvis man koncenterer sig og har fuldt fokus. Mine elever får at vide, at de skal læse teksten og så svare på spørgsmålene uden at kigge i teksten igen. På denne måde bliver det meget tydeligt for dem, hvor meget de rent faktisk kan huske, når de læser. De spørgsmål de kan besvare uden at kigge tilbage i teksten skrives med en rød farveblyant, og svarene hvor de skal tilbage og kigge i teksten bliver skrevet med blå. Så holder vi øje med, om vi bliver mere opmærksommed på det, vi læser.

Derudover skal alle deres svar formuleres i hele sætninger. Det går altså ikke at skrive ‘2,2 mio.’ som svar, men derimod ‘Der er 2,2 millioner indbyggere i Paris’.

I kommer direkte til opgaverne her:
http://xn--skolelrerlife-8fb.dk/?page_id=973

Der vil løbende komme flere opgaver.

Indlæg oprettet 25

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Relaterede indlæg

Gå i gang med at taste din søgning herover og tryk enter for at søge. Tryk ESC for at annullere.

Tilbage til toppen